Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat 04.05.2026

Bestyrelsesmøde i Børnehuset Kompasset d. 04. maj 2026

Mødedeltagere:

Til stede: Tim (Martha og Jonas), Mathias (Iben og Gorm), Frederik (næstforperson) (August og Anna), Jens (forperson) (Nicoline), Emma (Visti), Lars (Alberte og Vilma), Mille (medarbejder), Martin (leder)
Afbud: Kathrine (Agnes), Christine (Eddie) 
Referent: Martin (Leder)

Dagsorden:

  1. Opfølgning fra sidste møde – overgang fra dagtilbud til skole

Jens orienterede om dialogmøde vedrørende overgangen fra dagtilbud til skole med særligt fokus på ”Tidlig SFO”. Der blev orienteret om dialogerne samt politikernes ønske om input fra forældre- og skolebestyrelser.

  1. Drøftelse af arbejdsdagen

Der blev fulgt op på den seneste arbejdsdag, som blev aflyst grundet få tilmeldinger. Bestyrelsen vurderede, at tidspunktet var uheldigt, da dagen lå samme dag som 
Bedsteforælderdag/Blomsterdag. Der var drøftelse af, hvordan tilslutningen kan forbedres fremover, herunder mulighed for spørgeskema og placering i weekenden. Bestyrelsen ønsker at være endnu tydeligere i kommunikationen fremadrettet. 

Handling(er): Næste arbejdsdag er søndag den 13. september. Der arbejdes på bedre 
synlighed og klar kommunikation om tilmelding. Yderligere information til forældrene følger 
via Aula og sedler på de respektive stuer.

  1. Madordning

Bestyrelsen gennemgik resultatet af spørgeskema om madordningen, som er udsendt til alle forældre. 121 forældre har svaret. 99,2 % var enten ’Meget tilfreds’ eller ’Tilfreds’. 0,8 % var utilfreds med ordningen.

Handling(er): Frederik samler og renskriver relevant information, som deles via Aula.

  1. Kommunikation fra eksterne aktører

Bestyrelsen drøftede brugen af Aula til kommunikation fra eksterne aktører. Der var ikke ønske om kommerciel kommunikation (fx cirkusreklamer). Eksterne arrangementer (fx Royal Run) skal vurderes kritisk, og ikke al kommunikation fra kommunen skal nødvendigvis videresendes.

  1. Kommunikation mellem forældrebestyrelse og medarbejdere

Bestyrelsen drøftede, hvordan forældreperspektivet kan bruges mere systematisk som input til pædagogiske drøftelser og udvikling af institutionen. Bestyrelsen ønsker at være tættere på børnehuset og medarbejderne og at blive inviteret med i relevante pædagogiske drøftelser, fx i forlængelse af pædagogiske dage, for bedre at kunne bakke op om kvaliteten i dagtilbuddet.

  1. Bestyrelsens forretningsorden

Forretningsordenen var sendt ud forud for mødet. Der blev foretaget mindre rettelser på mødet, hvorefter forretningsordenen blev godkendt. 

Handling(er): Jens lægger forretningsordenen på institutionens hjemmeside.

  1. Orientering fra ledelsen

Børnetal: Børnetallet er faldende. 

Sygefravær: Generelt faldende, men fortsat relativt højt. 

Økonomi: Der afdrages fortsat på tidligere merforbrug fra 2018 og 2021. Faldende børnetal medfører budgetregulering. Nogle medarbejdere stopper pga. pension eller rejser. Samlet set forventes budgettet at ende tæt på balance med et mindre overforbrug.

  1. Kompassets Venner

Der er kommet en ny bestyrelse i Kompassets Venner. De arbejder på at arrangere en afslutning for børn, der starter i Tidlig SFO, samt at få flere medlemmer, så foreningen kan fortsætte sit arbejde.